NYHEDSBREV ----- Fra Nibe Idræts- & KulturCenter
  
Vi er nu nået så langt, at vi begynder at se ”lys for enden af den lange seje vej”.
  
Her den 1. juli afleveres den nye bygning indeholdende, Fys - og Træningscenter delen til Anders Bylund, en af milepælene som vi har set meget frem til.
Anders og hans stab, skal selvfølgelig bruge tid til at få installeret diverse inventar og træningsgrej osv. således, at de kan komme i gang snarest herefter.
Meget mere nyt om Fys - & TræningsCenter senere. Deres nye adresse er: fys og træningscenter Hobrovej 36, B
  
Selve udbygningen af HAL B vil stå klar til ibrugtagning den 1.november, så man vil i tidsrummet fra 1. august 2007 og frem til 1. november 2007 tage NØDPLANEN i brug.
Nødplanen er udarbejdet i samarbejde med foreningerne / brugerne, trænings tider i den periode udmeldes via de enkelte foreninger til deres medlemmer.
 
Nuværende gammel opvarmnings sal / gymnastiksal, samt tidligere depotrum er i disse dage under renovering med gulvafslibning og lakering, endvidere opfriskes de over 30 år gamle lokaler med maling, så de fremstår i pæn og renoveret stand. 
  
Multisalen /stor mødelokale med tilstødende anretter køkken, vil stå klar til brugerne den 15. november 2007. Multisalen vil også være klar til øvrig udlejning, møder, kurser, fest osv., kan bookes via vores hjemmeside, hvor også eksempler på bordopstillingsplaner kan ses Mødelokaler-udlejning
 
NYT depot rum på 98 m2 for enden af Multisal forventes at være klar til Indretning den 15. november.
  
Vores 8 Værelser med plads til mindst 34 overnattende gæster bliver også klar senest 1. november 2007, Så i kan roligt begynde at tænke i sportsstævner med overnatning, værelsespriser kan snarest ses på vores hjemmeside: Mødelokaler-udlejning
  
Mødelokale ”lille” med anretterkøkken, og plads til 50 personer. Står klar pr 1. november 2007 Mødelokalet er velegnet til møder kurser, fester m.v. kan bookes via vores hjemmeside, hvor også bordopstillingsplaner kan ses: Mødelokaler-udlejning
   
Hal A samt klublokalerne er i disse dage ved at få malet udendørs træværk, ja faktisk alt hvad der havde den kendte svensk rød farve bliver malet i samme farver som de nye vinduer i HAL B,  fys - og træningscenter.
  
Nyt samarbejde er etableret med Nibe Tennisklub og Nibe Idræts- & KulturCenter, vi har indgået skriftlig aftale om arealerne hvor tennisbanerne ligger. Vi har i længere tid haft forhandlinger omkring anvendelse af tennisklubbens grønne arealer. Der svare til 2 tennisbaner. (dem der ligger nærmest det nye Fys- & Træningscenter hvor værelsesafsnittet ligger på 1 sal,)
Forhandlingerne er nu på plads, dette medfører bla. at der etableres en helårsbane i kunstgræs, (banen etableres i forlængelse af eksisterende grusbane).  Endvidere etableres der et stort grønt område med borde og bænke, samt grillplads og mulighed for spil fx petanque på arealet.
Ovenstående tiltag giver en betydelig bedre helhed og udnyttelse af området, helårsbanen vil kunne bookes via et online system som bliver etableret senere.  Der er også i aftalen åbnet mulighed for indendørs tennis i hallerne, så snart vi kan få etableret det nødvendige tennistæppe, som vi i fællesskab søger fondsmidler til på lige fod med øvrigt sportsligt inventar.
  
Nibehallen historie er ved at blive skrevet, så skulle nogen ligge inde med gamle foto og historier af begivenheder, høre vi gerne om det, Søren har sagt ja til at hjælpe os med opgaven. kontakt Søren Jensen e mail: bambi@jensen.mail.dk
  
Skulle der være spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er man altid velkommen til at skrive eller ringe. nibehallen@pc.dk eller direkte til vores centerleder på: centerlede@nikc.dk
  
Med god sommerlig hilsen
 
Nibe Idræts- & KulturCenter
 
Bestyrelsen
 
Bendt Hald

 

Brandtilsyn afventer

Lagt på Nordjyske.dk d. 08. november 2007 04:00

Af Lars Vedsted

lars.vedsted@nordjyske.dk

NIBE: Det er fortsat ikke tilladt at afholde større enkelt-arrangementer i Nibe Idræts- og KulturCenters nye hal B, og heller ikke overnatninger i sleep-in er godkendt grundet mangler i brandsikkerheden, men der er formentlig lys forude.

Torsdag i sidste uge udsatte brandmyndighederne den planlagte åbning af den nye hal B grundet mangler i brandsikkerheden, men tillod dog sport dagen.

- Nu afventer vi udbedringer af manglerne, og en fornyet henvendelse fra kunden, inden vi aflægger en ny visit, siger den ansvarlige brandinspektør fra Beredskabscenter Aalborg, Hermann Riekehr.

- Det automatiske brandalarmeringsanlæg, ABA, virker ikke, ventilationen fungerer ikke tilfredsstillende, der er ikke noget signal igennem til centralen i Aalborg, og der er problemer med røgskærmen, forklarer brandinspektøren.

- Vi bliver færdige med den krævede ekstra dokumentation torsdag (i dag red.), og mon ikke der går en uges tid, inden vi får de sidste tilladelser, vurderer Jens Skadhauge fra totalrådgiveren Christensen & Rotbøll.

 

 

Ny Centerleder er ansat!

Heidi Nielsen

Nibe Idræts- & KulturCenter 98 35 20 36 mob: 41 60 18 84

Bestyrelsen kan hermed meddele, at vi blandt 24 indkomne ansøgninger og 2 samtalerunder har ansat Heidi Nielsen fra Nibe som ny Centerleder i Nibe Idræts- & KulturCenter. Heidi Starter i stillingen senest pr 15. marts 2007, dog vil Heidi allerede fra d.d. begynde at suge viden til sig om den daglige praktiske drift.

 

Nibe Idræts- & KulturCenter

 Indkalder til Ordinær GENERALFORSAMLING

 Onsdag den 21. marts 2007 kl. 19.00 i Cafeteriaet 
Dagsorden i ifølge vedtægternes § 7
 
1 valg af dirigent
2 Årsberetning
3 Regnskab
4 Indkomne forslag
5 valg af bestyrelsesmedlemmer
6 Valg af revisor
7 Eventuelt 

Forslag der af medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt senest 8 dage før generalforsamlingen til Nibe Idræts- & KulturCenter

att. Bestyrelsen Hobrovej 36 9240 Nibe 

  Med venlig hilsen 
Nibe Idræts- & KulturCenter
 Bendt Hald
formand

 

  

 
 

 

Til alle nuværende og nye brugere.
 
                                                                                                             Nibe, NIKC 7. december 2007
  
Nibe Idræts- & KulturCenter (NIKC) indkalder jeres ønsker til haltid for sæsonen fra 1. august 2008 til 30. april 2009 omhandlende hal A, hal B, mellemhallen, multisalen og gymnastiksalen i tidsrummet kl. 15.00-23.00.
 
Vi har i NIKC bestyrelse et stort ønske om at hal B holdes harpiks fri på grund af de fordele vedr. tidsforbrug og økonomi, der ligger forbundet med den mindre rengøring, samt det at kunne have en ren og pænere hal. Nibe Håndboldklub har allerede velvilligt meddelt, at de bakker op om dette tiltag.
 
Vi vil gerne henlede opmærksomheden på den fleksibilitet, der er i opbygningen af hal A + mellemhallen + hal B ved hjælp af automatisk lydvæg mellem hal A og mellemhallen, de flytbare net og tæppe i hal B og bander i mellemhallen, derfor vil vi kraftigt opfordre jer til at tænke nyt og anderledes, således flere forskellige typer brugere kan benytte faciliteterne samtidigt.
 
Ønsker skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest tirsdag den 15. januar 2008, hvorefter bestyrelse i samarbejde med bestyrelsessuppleant Morten Olsen udarbejder en plan og efter behov indkalder til et møde blandt de klubber, der har indgivet ønsker, mødet finder sted i starten af februar måned.
 
Ønsker om haltid Sendes til: bestyrelsen@pc.dk
 
Se nyt på vores hjemmeside: www.nikc.dk